Film der absolut må ses

Jeg elsker at se film. Jeg elsker at gå i biografen. Og jeg elsker, når der går film i biografen, som jeg VIRKELIG glæder mig til at se. Tit kan jeg også gå i biografen bare for hyggens skyld, og så ser jeg en eller anden middelmådig film, som jeg har glemt få uger efter. Men nu sker der altså noget på filmfronten.

Som nogle af jer måske ved, så tog jeg et filmfag, da jeg boede i Santa Barbara, og det var det mest spændende fag, jeg nogensinde har haft. Faget hed "Gender and sexuality in film", hvilket ikke så overraskende handler om køn og seksualitet i film. Ikke på den snuskede måde, lad mig lige slå det fast, men hvordan køn og seksualitet kommer til udtryk og er portrætteret i forskellige film. Vi så typisk film fra 1920-1950'erne, og det var meget interessant, da førnævnte unægteligt var noget helt, helt andet dengang, end det er i dag. Køn blev derfor ofte meget stereotypisk, mens seksualitet enten var meget overspillet eller ekstremt underspillet. Det var rigtig interessant, og jeg kan huske, at jeg var lidt af en duks i det fag og altid lavede ekstra opgaver, fordi jeg syntes, det var vildt fedt at analysere på kønsroller i forskellige film. Derudover var jeg lidt draget af "de gamle dage" og syntes, der var noget lidt magisk over den tid, som jeg jo af gode grunde aldrig selv har været vidne til.

Jeg synes, der kommer flere og flere film og tv-serier, hvor fx homoseksuelle har store roller, og det synes jeg er helt fantastisk. Jeg elsker også, at man har bevæget sig lidt mere væk fra stereotyperne, og at de homoseksuelle karakterer har helt almindelige liv, jobs, osv. Og jeg elsker endnu mere, når det bliver enormt irrelevant (på en eller anden måde), at karaktereren har den seksualitet han/hun har, og at det desuden heller ikke bliver skildret som et issue, at karaktereren er homoseksuel.

Det kan være lidt trættende, at der ofte har været tragiske fortællinger om homoseksuelle. Klart, der er mange, der har mødt enormt meget had og modgang, og det skal selvfølgelig have en plads på det store lærred, ligesom sorte også har været slaver, jøder har været forfulgt, osv. Det skal vi ikke lukke øjnene for. Men vi skal heller ikke lukke øjnene for, at mange homoseksuelle faktisk har det rigtig godt, og at det ikke behøver være en livslang kamp at være sammen med en af sit eget køn. Det er der heldigvis også kommet flere film og tv-serier om. Hvor de homoseksuelle karakterers udfordringer i livet er ligesom "alle andres" og ikke er pga deres seksualitet.

En anden snak er transpersoner. Det er mit indtryk, at der kommer mere og mere fokus på det for tiden, og det synes jeg er rigtig vigtigt. Det er nogle ofte misforståede mennesker og måske endda lidt mystiske mennesker for mange, og sådan bør det ikke være. Jeg så faktisk en udsendelse fornylig, der hed "Født i den forkerte krop", og det kan virkelig anbefales. I kan se den på TV2 lige her - og jeg er så flink, at I kan låne mit login til det, hvis I har brug for det. Smid mig en mail i så fald.

Transpersoner er jo heller ikke et nyt fænomen. Langt fra. Faktisk var det en dansker, der var den første til at få en kønskorrigerende operation. Det var tilbage i 1930'erne, og man kan jo godt undre sig lidt over, at det overhovedet kunne lade sig gøre dengang. Der er blevet lavet en film om det, og den kan man se i biografen fra næste uge, mener jeg. Jeg skal selv til forpremiere på mandag, og jeg glæder mig! Det er en enormt vigtig film. Og så foregår den i 1930'erne, der bare rent visuelt er en virkelig flot tidsperiode, hvis I spørger mig. Filmen hedder "Den Danske Pige", og I kan se den her.



I marts måned udkommer endnu en vigtig film. Her er Cate Blanchett i front, og hende går man jo vitterligt aldrig galt i byen med. Hun er virkelig et powerhouse af en kvinde. Filmen er baseret på Patricia Highsmiths bog "The Price of Salt", som jeg i øvrigt er ved at læse. Og den handler om en overklassekvinde, der ligger midt i en skilsmisse, og som så forelsker sig i en yngre kvinde af lidt anden klasse. Her skildres faktisk en række forskellige udfordringer, men det handler lige så meget om skilsmisse/brud og om at finde sig selv og være den, man er, som det handler om decideret seksualitet. Jeg har høje forventninger til filmen. Bogen er i hvert fald fremragende. Denne film foregår i 1950'erne, og ligesom med "Den Danske Pige", så ser den visuelt ud til at være en fryd for øjet. Hvem elsker ikke en skarp læbestift og flotte, gamle biler? I know I do. Filmen hedder i øvrigt "Carol", og traileren er herunder.



Begge film er nominerede til en række priser. Jeg kan ikke liste dem alle, men når det kommer til fx Oscars, ved jeg, at "Den Danske Pige" er nomineret indenfor tre kategorier, og "Carol" er nomineret indenfor seks. Det lægger jo klart op til, at det er film, der er værd at se.

Jeg håber, I vil tjekke ovenstående film ud og måske endda se dem i biografen. Jeg tror ikke, I vil blive skuffede!

Det bli'r nu nok endnu en sang om.. alt mulig random

Et lille kvæk fra landets nok mest dovne blogger. Jeg har absolut ingen anelse om, hvad jeg skal skrive om. Jeg skulle lige til at skrive, at jeg hellere måtte opdatere for at holde mine læsere til ilden, men det skib er muligvis sejlet med de intervaller, jeg opererer med. I stedet vil jeg skrive lige præcis det, der falder mig ind i aften, hvilket også betyder, at indlægget nok bliver rimelig tilfældigt strikket sammen. Mine tanker er i hvert fald ret sporadiske.

I øjeblikket skænker jeg ganske få tanker til min fremtid rent arbejdsmæssigt. Man kan både argumentere for, hvorfor det er godt og skidt. Fx er det ret fedt ikke at bekymre sig. På den anden side kommer diverse deadlines for ansøgninger sådan lidt snigende hen ad foråret, så helt passiv burde jeg ikke være. En eller anden, spark mig lige. Stille og roligt. Men spark mig, tak.

Til gengæld er jeg røget lidt i genbrugsfælden de her dage. Det betyder, at jeg gerne køber gamle laser, som andre folk tidligere har gået i, og som ofte lugter en lille smule sjovt. Desværre har jeg dog den udfordring, at min nye favorit-genbrugsbutik stort set altid er mennesketom, og jeg magter ikke helt at have en quirky ekspedient på nakken. I tråd med genbrugsstilen har jeg også fået smag for meget farvet og meget mønstret tøj. Fx prøvede jeg forleden en jakke, der til forveksling lignede min mormors gamle papegøjesofa. Jeg ved ikke helt, hvad der sker med min stil for tiden. Om jeg virkelig mener det, og om jeg egentlig kan og vil bære det, eller om det blot er en håbløs fase/ønske om forandring. Man kan jo hurtigt føle sig lidt leverpostejsagtig, ikke?

Jeg tænker også lidt i eksponeringsøvelser ind i mellem. Og det er fx at gå med sådan en vild jakke. En jakke der nærmest kommer gående med mig. Jeg havde også neglelak på for en uge siden, og det føltes ikke engang så mærkeligt, som jeg havde troet. Jeg vil også gerne øve mig i at gå i nederdel. Men det bliver måske ikke lige i år.

Der er også det der med, når ens venner får børn. Det optager mig også lidt ind i mellem. En af mine bedste veninder er gravid, og det er så absolut herligt. Der har hele tiden været lang tid til den der terminsdato jo, men der bliver der jo ikke ved med at være. Og jeg kan godt mærke, at det pludselig er ved at gå op for mig, at inden længe skal vi altid ses med en baby på slæb. Og på en babys præmisser. Fuuck. Hvornår blev vi så voksne?

Og apropos babyer så er jeg til tider ved at få spat af nogle af børnene i vuggestuen, men når jeg så har weekend, eller bare fri fra arbejde, kan jeg godt tage mig selv i at savne dem lidt. Jeg tænker, det er sådan, forældre også har det nogle gange.

I øvrigt føler jeg, jeg bør knytte en kommentar til mit forrige indlæg, hvor jeg skrev, at en mor i vuggestuen blev ved med at glemme, hvem jeg var. Sidenhen fandt hende og jeg så ud af, at vi havde en ret tæt fælles ven, og siden da har hun behandlet mig som om, vi nærmest er best friends 4ever og møder mig altid med et meget højt og ret falskt "Heeeeeeeej Pernilleeeee". Jesus christ.

Nå. Talestrømmen får altså en ende nu. Jeg satser på, at jeg næste gang kan diske op med et mere struktureret og interessant indlæg. Men jeg lover ikke noget.

God weekend, gode mennesker.