Jeg har et stamsted, hvor jeg allerhelst indtager min kaffe (eller øl). På det seneste har jeg faktisk ikke været der så meget, men som regel er der mindst et ugentligt visit. Mindst. Nogle uger har jeg været der pinligt meget, men der er bare ét eller andet ved det sted. Det er som min anden stue. En offentlig stue godt nok, men en stue. Og det er total rart og hjemligt for mig.
Personalet virker som nogle gode mennesker. De er søde og venlige, og de virker alle ret laid back. Det er jo ofte de samme mennesker bag disken, og jeg har derfor tit tænkt på, om de mon lægger mærke til, at jeg kommer rigtig tit. Jeg forestiller mig, at de tænker over sådan noget, for det ville jeg selv gøre. Jeg er også typen, der ville tænke, at hende der skal altid have en lille latte og en cookie ved siden af.
Der er umiddelbart ikke noget i deres ansigt, der antyder, at vi kender hinanden. Det gør vi jo heller ikke, men vi har jo faktisk set hinanden overraskende mange gange. Jeg har tit følt, at kaffebaren havde potentiale til at være sådan et sted, hvor man hilser på personen bag disken, når man kommer ind. Det gør jeg som regel også, men det er et generisk 'hej' og ikke 'Hej Anders', eller hvad de nu må hedde derinde.
I dag skete der så det, at min veninde og jeg bestiller kaffe, og mens vi venter, spørger fyren bag disken faktisk, om han må spørge mig om noget. Jeg tænkte "Nu sker det! Nu anerkender han min loyalitet!". Måske det endda kunne smide lidt rabat af sig, har jeg da også altid tænkt. Men nej, han ville faktisk bare høre, hvad jeg hed, fordi jeg lignede en, han havde arbejdet med engang. Vedkommende hed Addie (?), og jeg følte mig pludselig jævnt leverpostejsdansk, da jeg måtte sige, jeg faktisk altid havde heddet Pernille. Jeg kunne heller ikke helt udlede, om han syntes, det var hyggeligt, hvis Addie kom forbi, eller om det var sådan lidt "Shit, nu kommer hun også her på min kaffebar".
Så mine vilde drømme om at være best buddies med personalet har stadig lidt lange udsigter. Måske jeg skal være typen, der sætter sig og læser i baren, når jeg en skønne dag er studerende igen. We'll see. Eller måske han faktisk næste gang siger "Hej Pernille". Så ville jeg ligesom have nået en ny milepæl i mit liv, føler jeg næsten.
20. marts 2016
En klassisk skriveproces
Det er søndag, og jeg har besluttet, at i dag sker det simpelthen. I dag får jeg skrevet min ansøgning til uni. Eller taget hul på den i hvert fald. Christ, tænk lige det skal være så svært at nedfælde 4000 anslag.
Status kl. 10:46
Dokumentet er åbnet, og jeg har lavet en pæn overskrift. Det håber jeg, de kan se. Jeg har kigget lidt i mine kloge noter og føler faktisk ikke, de er så pissekloge alligevel. Jeg tænker over, hvad min motivation for at søge er, og pt har jeg fat i noget i stil med:
"Jeg søger om optagelse på studiet, da jeg føler, jeg ikke længere kan forsvare min årelange pause fra universitetet og derfor skal i gang med ét eller andet.."
Det er ikke en god start. Jeg prøver lige igen.
Status kl. 10:59
Jeg synger meget højt med på Tina Dickow og Medinas "Ensom". Jeg slukker lige. Jeg kan tydeligvis ikke både synge "Er du ensom? Jeg håber, du er ensoooom", samtidig med at jeg skriver en ansøgning, der kvalificerer mig til noget som helst på universitetsniveau. Medina ser også herrens ud med crepet hår.
Status kl. 11:22
1087 anslag. Det er sgu da okay.
Status 11:43
Hold nu kæft, nu kører det bare!
Status kl. 13:13
Endte med at overspringshandle. Seriøst meget. En times telefonsnak med den netop hjemvendte moder. Derefter bad. Og så gik det op for mig, at jeg kun har spist bland-selv-slik og ikke har fået rigtig morgenmad i dag. Er jeg overhovedet voksen nok til universitetet? Jeg har også en åben fane i Chrome. En farlig fane: Youtube. Ah! Gad vide hvor mange timer jeg har brugt derinde egentlig? Er det måske lidt relevant i forhold til film- og medievidenskab? Det er jo et medie. Og der er film. Det må være en acceptabel overspringshandling. Den er godkendt. Jeg surfer videre..
Status kl. 13:38
1823 anslag og jeg oplever en komplet skriveblokering. Hvad er det lige, jeg vil sige? Og hvordan siger jeg det? Kriseramt. F*ck.
Status kl. 14:17
2804 anslag. Nu må det snart være nok. Jeg vil gerne se serier. Gad vide, hvem der dør eller bliver gift i Greys Anatomy i denne uge?
Status kl. 14:34
Status kl. 14:51
Lidt mere fortrøstningsfuld. 3004 anslag og jeg gider bare slet ikke mere. Nu skal den væk. Goodbye, farewell, auf wiedersehen, adieu. Vi skal ikke ses mere.
Status kl. 15:03
Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle lave et udkast og så summe lidt over det, inden den blev skippet afsted. Sådan ville fornuftige mennesker gøre. Grundige mennesker. Sådan plejer jeg jo også at være. Realiteten er bare, at jeg ikke tror, det bliver meget bedre end det, jeg allerede har skrevet. Og jeg føler, jeg begynder at skele. Afsted med den ansøgning! Pronto.
Status kl. 15:14
HALLELUJAH! It's officially out of my hands. Nu skal der krydses fingre. Og nu skal der børstes tænder for første gang i dag. Vist også på tide.
Status kl. 10:46
Dokumentet er åbnet, og jeg har lavet en pæn overskrift. Det håber jeg, de kan se. Jeg har kigget lidt i mine kloge noter og føler faktisk ikke, de er så pissekloge alligevel. Jeg tænker over, hvad min motivation for at søge er, og pt har jeg fat i noget i stil med:
"Jeg søger om optagelse på studiet, da jeg føler, jeg ikke længere kan forsvare min årelange pause fra universitetet og derfor skal i gang med ét eller andet.."
Det er ikke en god start. Jeg prøver lige igen.
Status kl. 10:59
Jeg synger meget højt med på Tina Dickow og Medinas "Ensom". Jeg slukker lige. Jeg kan tydeligvis ikke både synge "Er du ensom? Jeg håber, du er ensoooom", samtidig med at jeg skriver en ansøgning, der kvalificerer mig til noget som helst på universitetsniveau. Medina ser også herrens ud med crepet hår.
Status kl. 11:22
1087 anslag. Det er sgu da okay.
Status 11:43
Hold nu kæft, nu kører det bare!
Status kl. 13:13
Endte med at overspringshandle. Seriøst meget. En times telefonsnak med den netop hjemvendte moder. Derefter bad. Og så gik det op for mig, at jeg kun har spist bland-selv-slik og ikke har fået rigtig morgenmad i dag. Er jeg overhovedet voksen nok til universitetet? Jeg har også en åben fane i Chrome. En farlig fane: Youtube. Ah! Gad vide hvor mange timer jeg har brugt derinde egentlig? Er det måske lidt relevant i forhold til film- og medievidenskab? Det er jo et medie. Og der er film. Det må være en acceptabel overspringshandling. Den er godkendt. Jeg surfer videre..
Status kl. 13:38
1823 anslag og jeg oplever en komplet skriveblokering. Hvad er det lige, jeg vil sige? Og hvordan siger jeg det? Kriseramt. F*ck.
Status kl. 14:17
2804 anslag. Nu må det snart være nok. Jeg vil gerne se serier. Gad vide, hvem der dør eller bliver gift i Greys Anatomy i denne uge?
Status kl. 14:34
Status kl. 14:51
Lidt mere fortrøstningsfuld. 3004 anslag og jeg gider bare slet ikke mere. Nu skal den væk. Goodbye, farewell, auf wiedersehen, adieu. Vi skal ikke ses mere.
Status kl. 15:03
Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle lave et udkast og så summe lidt over det, inden den blev skippet afsted. Sådan ville fornuftige mennesker gøre. Grundige mennesker. Sådan plejer jeg jo også at være. Realiteten er bare, at jeg ikke tror, det bliver meget bedre end det, jeg allerede har skrevet. Og jeg føler, jeg begynder at skele. Afsted med den ansøgning! Pronto.
Status kl. 15:14
HALLELUJAH! It's officially out of my hands. Nu skal der krydses fingre. Og nu skal der børstes tænder for første gang i dag. Vist også på tide.
Status kl. 15:18
"At laaaast". Hvilken lettelse. Næste bekymring: Optagelse. Og dernæst: Hvad fanden gør jeg, hvis jeg ikke kommer ind? Den får I senere.. Når jeg selv har regnet den ud. Stay tuned.
17. marts 2016
En tale til mændene
Jeg er ret fascineret af en kvinde ved navn Emma Holten. Hun er feminist, og det sidste års tid (måske mere?) har hun været rundt omkring i alle mulige medier og sagt kloge og vigtige ting, hvis du spørger mig. Mit indtryk er, at der også er mange, der ikke kan holde hende ud, men sådan er det vel at være feminist. Eller sådan er det vel bare at have stærke holdninger til bestemte emner, sådan helt generelt. You win some, you lose some.
Jeg er ikke politisk aktiv, og jeg holder mig gerne fra debatter, jeg ikke rigtig ved noget om. Og nogle gange synes jeg også bare, at andre kan sige tingene meget bedre end mig. Det kan Emma Holten fx, og til kvindernes internationale kampdag sagde hun noget meget rigtigt på P3. Det var en tale til mændene.
"Hej mænd. Siden I spurgte mig i går, har jeg tænkt på, hvad jeg ville sige til mænd, hvis man kunne tale til dem som gruppe, og jeg kan simpelthen overhovedet ikke finde ud af det, fordi jeg bliver ved med at vende tilbage til, hvor sindssygt forskellige mænd, der findes i denne her verden.
Der er..
Rige mænd
Fattige mænd
Tykke mænd
Høje mænd
Mænd der er feminister
Mænd der er sexister
Mænd der ikke tænker på kvinders rettigheder, men godt ved, de burde tænke lidt mere over det.
Der er mænd, der bor i København
Der er mænd, der bor i Udkantsdanmark
Der er mænd, der knalder med andre mænd
Der er mænd, der knalder med kvinder
Der er mænd, der overhovedet ikke gider knalde.
Og så videre
Og så videre
Og så videre
Jeg tror, at hvis man skal se på mænd som gruppe, så er det det der med, hvordan mænd behandler mænd, der er mænd på andre måder end dem selv.
Vi plejer altid at sige "kvinde er kvinde værst", men nogen gange er mænd også bare mænd værst. Hold kæft, hvor gør mænd grin med andre mænd, som ikke lever op til deres egne maskulinitetsidealer. Som ikke lever op til at være mand på den der "rigtige måde".
Hvis jeg skal sige noget til mændene i dag, så er det: Lad os smadre ideen om at der er noget, der hedder "en rigtig mand" og "en forkert mand". Der er kun den måde at være mand på, som man selv vil have, og det er egentlig det, feminismen altid har handlet om. Det er, at man skal have lov til at udtrykke sit køn på sin egen måde, og det gælder i aller højeste grad for mænd.
Gør jeres ting og fyr den af. Kvindernes kampdag er også for jer. Vi kæmper for jer også! Så shoutout til mænd der bryder maskulinitetsnormen. Og god kampdag!"
Nedenfor er talen, hvis I vil høre den leveret af Holten herself.
Jeg er ikke politisk aktiv, og jeg holder mig gerne fra debatter, jeg ikke rigtig ved noget om. Og nogle gange synes jeg også bare, at andre kan sige tingene meget bedre end mig. Det kan Emma Holten fx, og til kvindernes internationale kampdag sagde hun noget meget rigtigt på P3. Det var en tale til mændene.
"Hej mænd. Siden I spurgte mig i går, har jeg tænkt på, hvad jeg ville sige til mænd, hvis man kunne tale til dem som gruppe, og jeg kan simpelthen overhovedet ikke finde ud af det, fordi jeg bliver ved med at vende tilbage til, hvor sindssygt forskellige mænd, der findes i denne her verden.
Der er..
Rige mænd
Fattige mænd
Tykke mænd
Høje mænd
Mænd der er feminister
Mænd der er sexister
Mænd der ikke tænker på kvinders rettigheder, men godt ved, de burde tænke lidt mere over det.
Der er mænd, der bor i København
Der er mænd, der bor i Udkantsdanmark
Der er mænd, der knalder med andre mænd
Der er mænd, der knalder med kvinder
Der er mænd, der overhovedet ikke gider knalde.
Og så videre
Og så videre
Og så videre
Jeg tror, at hvis man skal se på mænd som gruppe, så er det det der med, hvordan mænd behandler mænd, der er mænd på andre måder end dem selv.
Vi plejer altid at sige "kvinde er kvinde værst", men nogen gange er mænd også bare mænd værst. Hold kæft, hvor gør mænd grin med andre mænd, som ikke lever op til deres egne maskulinitetsidealer. Som ikke lever op til at være mand på den der "rigtige måde".
Hvis jeg skal sige noget til mændene i dag, så er det: Lad os smadre ideen om at der er noget, der hedder "en rigtig mand" og "en forkert mand". Der er kun den måde at være mand på, som man selv vil have, og det er egentlig det, feminismen altid har handlet om. Det er, at man skal have lov til at udtrykke sit køn på sin egen måde, og det gælder i aller højeste grad for mænd.
Gør jeres ting og fyr den af. Kvindernes kampdag er også for jer. Vi kæmper for jer også! Så shoutout til mænd der bryder maskulinitetsnormen. Og god kampdag!"
Nedenfor er talen, hvis I vil høre den leveret af Holten herself.
For fanden. Det er jo så rigtigt. Jeg indrømmer blankt, at kvinder er stride mod hinanden. Det er der nok ikke nogen, der er i tvivl om. Men det kommer altid til at fremstå som om, mænd altid er guttermænds-agtige, cool og gode mod hinanden. Jeg tror bare ikke altid, det passer. Det er i hvert fald min klare opfattelse, at når det kommer til fx homoseksualitet, så er mænd mere skræmte af homoseksuelle mænd, end kvinder fx er skræmte af homoseksuelle kvinder. Der tages mere afstand, gøres mere grin med og sådan, og det er helt skørt. Jeg føler heller ikke, der lige så ofte tales om, hvad en rigtig kvinde er, som hvad en rigtig mand er. På samme måde oplever jeg det i hvert fald sådan, at det opfattes mere negativt, hvis mænd har "kvindelige interesser", end hvis kvinder har "mandlige interesser". Med børn taler man også tit om, at nogen er en rigtig dreng, hvis man er meget vild fx, mens en rigtig pige er sådan en stille og rolig en. Det er sådan lidt trættende i længden.
Indlægget kunne fortsætte, men min pointe er nok sivet ind, og jeg er så træt lige nu, at jeg kan mærke, at mine ord ikke har så meget power lige nu. Men altså, Emma Holten said it. Og det var klogt.
Abonner på:
Opslag (Atom)