Det har lige været nytår, og kalenderen siger 2015. Derfor er det oplagt at gøre status og samtidig ryste en håndfuld eller to af de lidt forhadte nytårsforsæt ud af ærmet. Det ved jeg ikke helt, om jeg vil gøre. For som alle andre år så er der sket en masse fede ting i 2014, men også en masse ting jeg helst havde været foruden. Det er vel heller ikke så mærkeligt, når der er 365 dage på et år. Tænk hvis alle de dage havde været ren lykke. Jeg er pessimistisk nok til at udmelde her på bloggen, at jeg ikke tror på de mennesker, der påstår, at hver dag i deres liv er pure bliss. Og nej, heller ikke hvis det er Ole Henriksen.
På en eller anden måde virker det lidt skørt, at man lige stopper op efter nytår og gør sig nogle tanker om, hvordan det kommende år gerne skal være. Jeg mener.. Ja, vi går over i et nyt år, som for mange anses som et nyt kapitel. Men kan det principielt ikke lige så godt ske ved starten af en ny måned? Eller en ny uge? Eller dag? Måske det er, fordi folk i årets løb har konstateret, at det der med at sige "Fra i morgen spiser jeg ikke mere chokolade" faktisk meget sjældent fungerer. Og at derfor skal der noget større til. "Næste år. Dér sker det!" Og det er jo i de fleste tilfælde en lodret løgn. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har siddet og bildt mig selv ind, at i år er året, hvor jeg bruger de kolde måneder på at træne så meget, at halvdelen af Amager Strand vender sig om efter mig, når jeg kommer spankulerende i min bikini til sommer. Dette er endnu ikke lykkes mig. Og det skyldes ikke kun min utrænede krop. Jeg owner ikke stranden. Sådan er det bare, og 2015 er med stor sandsynlighed ikke det år, hvor det kommer til at ske.
Derfor kan det føles som lidt en joke, når man forsøger at liste flere ting, end man reelt kan holde. Det er som om, at det giver anledning til at være komplet overambitiøs for så at forsømme eller ganske enkelt glemme de forsæt, man kun få uger forinden havde sat sig for. Du vil træne fire gange om ugen? Til en start skal du nok melde dig ind i et træningscenter. Det kunne jo være dit første mål. Du vil spise færre søde sager? Hvorfor svineåd du så i hele december og ventede til 2. januar (ikke 1. januar for der skal du have tømmermændsmad, og det ved vi godt ikke er en sund salat) med at stoppe? Bevares, jeg er ingen helgen. Jeg gør det jo selv. Det er sgu da derfor, jeg bliver så irriteret.
Problemet er jo altid, at målene er tårnhøje. Jeg ved, at det er komplet urealistisk, at jeg dropper chokolade eller usund mad. En kold tyrker ville jeg slet ikke kunne kapere. Det er som at tage narko fra et vrag på Istedgade. Altså næsten i hvert fald. Jeg sigter efter en stille og rolig nedtrapning i stedet, ligesom jeg til en start også siger til mig selv, at jeg skal stile efter 1 km på løbebåndet og ikke 5. For det sker bare ikke.
Jeg kan godt se, at jeg ideelt set skulle foretage mig nogle ting, der ville gavne mig på en eller anden måde. Fx hader jeg at miste kontrollen, og jeg overtænker gerne ting. Så måske skulle jeg starte til dans for at få kroppen på arbejdet, så hovedet kan holde fri lidt. Men se, det er jo faktisk igen meget urealistisk. It's just not happening. Jeg kan jo ikke engang melde mig til et hold i fitness, fordi jeg er bange for, at jeg ikke har de koordinationsevner, det kræver.
Jeg har ingen særlige ønsker for 2015. Det er jo nærmere ønsker for mit liv sådan i almindelighed og ikke kun i år. Og det er vel i virkeligheden lige så cheesy som alle andre mennesker. Jeg ønsker mig nemlig ro i hovedet. Det er et kæmpestort mål, der kræver en milliard forskellige delmål. Så oprydningen på øverste etage kommer nok heller ikke til at ske sådan helt i år. Det minder mig om, at mit tøjskab også ligner noget, der er løgn. Sådan et helt håndgribeligt rod i modsætning til det andet. Selv det kan jeg have svært ved at tage mig sammen til, så det der med at få styr på det kaos i hovedet er vel det samme som at ønske sig en tur til månen i fødselsdagsgave. Ja, I kan da få en lille smagsprøve på en brøkdel af situationen i mit skab ser ud. Så kan I selv forestille jer, hvordan hovedet har det i perioder.
Hvis jeg alligevel skal ønske noget realistisk og samtidig pladderromantisk, så skal det være mere tid ved vandet i 2015. Om det så er Øresund eller det Cairibiske Hav. Altså, helst det sidste. Men for at efterleve det der med overkommelige mål, så holder jeg mig til, at det bare skal være vand, der er større end Slotssøen i Kolding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar