Jeg har ild i fingerspidserne lige nu, fordi jeg lige har siddet og læst et helt kommentarspor til en artikel om to danske mænd, der i år kan fejre sølvbryllup, og der om nogen kan vidne om, hvordan det ikke altid har været helt let at være homoseksuel i en heteroseksuel verden. Gudskelov er der en masse lykønskninger i førnævnte kommentarspor, men blandt de søde og positive ord skal der bare altid være en flok idioter, der er fordømmende og ødelægger den der glade, positive stemning, vi ellers kunne have haft, hvis vi da for helvede bare kunne fokusere på folks lykke i et kort øjeblik. De kan ikke ane kærligheden i selv en soltrålehistorie som denne, men i stedet ser de bare S-Y-N-D og S-K-A-M med kæmpestore bogstaver! For sådan en som mig er det enormt svært at forstå.
I går læste jeg ligeledes en artikel om et lesbisk par i Mariager, der bliver chikaneret, fordi, ja, du har nok gættet det: De er lesbiske, og de burde sendes direkte i helvede, hvor de hører til. De har fået trusler i postkassen, skrald ud over græsplænen og senest hundelort på ruderne. Hvad er det for en primitiv opførsel? Lugter det ikke lidt af drengestreger anno 1986 gone wild? Det sørgeligste er nok, at det i dette tilfælde med garanti er voksne mennesker, der foretager disse handlinger. Dét er fucking skræmmende.
Jeg har aldrig oplevet, at nogen har reageret negativt på min seksualitet og gudskelov for det. Men man kan sgu godt blive bange for den verden, man lever i, når vi selv i Danmark kan opleve fordomme og snæversynethed på det niveau. Og når man læser om den slags, er det da ikke mærkeligt, at mange simpelthen ikke kan overskue at stå frem og være den, de er, når de bogstaveligt talt kan få kastet lort efter sig.
Der var i øvrigt også en i kommentarsporet fra tidligere, der kommenterede, at hendes mor havde været sindssyg gennem hele hendes barndom, hvilket jo (i hendes optik) forklarer, hvorfor både hende og broderen er til mænd. Det er i sig selv en fuldstændig vild påstand, men lad nu det ligge. Endnu vildere er det nok, at hun forklarer, hvordan hun har færdes i homomiljøet, og at de 50 homoseksuelle (jaja, hun må vel have taget noter og sat det hele op i et sirligt Excel-ark), hun har mødt, alle har været udsat for overgreb af både fysisk og psykisk karakter. Hvis dette rent faktisk er sandt, synes jeg i højere grad, det siger noget om de mennesker og det miljø, hun i øvrigt færdes i, for jeg kan da uden problemer berette om bi- og homoseksuelle i massevis, der er vokset op i kernefamilier, og som har haft en opvækst tilsvarende samtlige af deres heteroseksuelle venner. Heriblandt mig selv.
Førnævnte kvinde påstod i øvrigt, at alle lesbiske tænder på hende. Allerede dér synes jeg, at det halter lidt for hende. Jeg aner ikke, hvordan kvinden ser ud, og det er også skide ligemeget. Alene hendes holdninger er nok til at tænde mig fuldstændig af - på alle mulige måder!
Summen af det hele er, at jeg ikke forstår, at folk kan have så travlt med, hvad andre foretager sig, og at man ikke bare kan glæde sig på andres vegne. Er det ikke fuldkommen ligegyldigt, om din nabo er muslim, homoseksuel, overvægtig, veganer, you name it? Kan vi for helvede ikke bare passe vores eget liv og lade andre gøre det samme?
Det ville være så befriende, hvis folk snart kunne indse, at seksualitet ikke er noget, man selv vælger. Og selv hvis det var, så synes jeg egentlig bare, folk skal have lov til det. Jeg er træt af forskruede teorier om, hvorfor folk har den seksualitet, de har. Ja, der kan da godt være tilfældige sammenfald, der på én eller anden mærkværdig måde kan forklare et menneskes seksualitet. Men jeg vil vove at påstå, at der i alle disse tilfælde er en teori, der lige så let kan modbevises.
Jeg så en dokumentar for to uger siden, der handlede om amerikanske missionærer, der tager til Uganda for at bekæmpe kønslig usædelighed, eller hvad vi nu skal kalde det. Her betragtede de homoseksualitet som en synd og en sygdom, og de talte blandt andet om, hvordan homoseksualitet sker gennem rekruttering. Igen en helt vanvittig teori. Det smitter i øvrigt og er vildt farligt. Det vil ifølge dem "udløse en galskab værre end islam". Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde.
Oftest har jeg lyst til at grine, fordi det hele bare er så langt ude og vanvittigt i mit hoved. Lige indtil jeg finder ud af, at det ikke er en skør, amerikansk film, jeg har sat på, men at det rent faktisk er mennesker af kød og blod, der helt oprigtigt tror på de her ting. Så er det, jeg har aller mest lyst til at græde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar