Hvad sker der på ti år?

Jeg var sammen med min veninde i går. Vi har gået på samme folkeskole og samme gymnasie, og vi endte ud i en lang snak med dertilhørende stalking på Facebook, der førte os vidt omkring i vores gamle kredse, klasser, osv. Meget interessant. God bless de sociale medier. Hold kæft, hvor kan man opsnuse meget info, uden at man behøver at snakke med folk. Jeg er vild med det.

Der har nogle gange været lagt op til forskellige former for reunion for både min folkeskole- og gymnasieklasse. Begge dele har jeg haft en rimelig lunken holdning til. Jeg tænker ikke, jeg gider deltage i den slags. Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke interesserer mig for de mennesker, men jeg tror egentlig, det lige så meget handler om, at jeg er bange for, at jeg ikke kan være mig selv, og at hvis jeg kommer tilbage i samme kontekst, så bliver jeg præcis, som jeg var dengang. Og det har jeg ikke lyst til. Det er faktisk en lille smule latterligt. De fleste er sikkert nogle gode mennesker jo. Heldigvis er der ikke en genforening i sigte, så lige foreløbig skal jeg ikke forholde mig til den slags. Thank goodness.

Til gengæld fik førnævnte snak mig jo til at grave dybt i de forskellige klassekammeraters Facebook, og det er faktisk lidt sjovt at se, hvor folk sådan er havnet henne. Overraskende mange er stadig i Kolding. Det er dem, der ikke rigtig har forladt byen nogensinde. Måske en af dem flyttede kortvarigt til Aabenraa, men det var vist også det. Ellers hedder det Århus, Esbjerg, Odense og København primært, og en god stak af dem er sgu blevet forældre.

Det er også sjovt at se, hvordan nogle folk tydeligvis peakede i livet i de store klasser i folkeskolen. Jeg havde faktisk en lærer engang, der sagde, at de, der var seje i 9. klasse, ikke er dem, der er seje ti år senere. Jeg følte, det var den vildeste røver, for hvordan kunne de der populære piger og drenge IKKE være the shit i 2015? Well, hun havde fandme ret. Det er fuldstændig stagneret for nogle af dem, hvis du spørger mig. Heldigvis sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg ikke peakede for tidligt, hvad dét angår, og det er jo i grunden meget rart. Om andre så laver samme vurdering af mig, har jeg ingen anelse om.

Som sagt tog min stalking mig jo rundt i de gamle parcelhuskvarter så at sige, og her er en lille opsummering af, hvad jeg fandt frem til om (nogle af) mine tidligere klassekammerater.

• hende fra den mindre ressourcestærke familie, der ind i mellem tog stoffer og løb hjemmefra flere gange, som nu træner til DM i kickboksning, og som har en datter på 4-5 år.
• hende der var den utroligt populære pige i folkeskolen, som alle enten 1) gerne ville være, eller 2) gerne ville være venner/kærester med, og som nu er blevet folkeskolelærer og har tendens til et par ekstra kg på sidebenene.
• ham jeg var kærester med af flere omgange, og som nu er kærester med en anden koldingenser - hvilket han åbenbart altid er. Man kan tage drengen ud af Kolding, men man kan ikke tage Kolding ud af drengen.
• klassens duks med det krusede hår og flyveører, som nu er blevet utrolig smuk. Og revisor. Man kan ikke vinde med det hele.
• ham der var megahøj og havde lidt wannabe-bølletendenser, og som boede lige bag mit barndomshjem, og som nu åbenbart er både bankmand og håndboldspiller og far til en lille baby.
• hende med de lidt strikse og gammeldags forældre, og som nu ser enormt afslappet og lidt alternativ ud, og som danser en masse folkedans, mens hun hjælper børn med talevanskeligheder.
• hende der var virkelig fremme i skoene, røg cigaretter bag bageren i frikvartererne og hang ud med de store drenge, og som nu er mor til to og bonusmor til endnu to.
• hende hvis forældre havde en totalt dramatisk skilsmisse, og som nu er butiksuddannet og aldrig forlader Kolding.
• ham der byggede huler i skoven og aldrig rigtig blev så moden som de andre, og som nu har et seriøst fuldskæg og er med i Sirius-patruljen.
• hende der konstant var forkølet som barn, og som ikke kunne placere Fyn på Danmarkskortet, og som nu er ved at færdiggøre en kandidatuddannelse på CBS.
• hende der puttede en plasticske mellem ballerne på sin lillesøster, og hvis far der bagte de bedste chokoladeboller, og som nu bor i Helsinki og vist laver noget rimelig nice og kreativt design-halløj. 
• ham der sang og spillede guitar hele tiden, og som.. stadig synger og spiller guitar og har haft den samme kæreste siden efterskolen. Not everything changes.

Og mens jeg sidder og gør mig den slags tanker, tænker jeg selvfølgelig også på, hvordan folk tænker tilbage på mig dengang. Og så tænker jeg også, at jeg er virkelig glad for, at jeg ikke går i folkeskolen mere. Jeg havde nogle glimrende år og blev aldrig mobbet, men alligevel er jeg lykkelig for, at de år for længst er forbi. Børn kan jo være så overdrevet tarvelige.

.. Men jeg tænker også, hvordan folk er til reunions. Er det egentlig meget fedt, eller er det bare det samme show som dengang.. bare i en voksenudgave? Søger man de samme mennesker? Undgår de samme? Er det de samme, der råber højest, og er det de samme, der er kiksede eller ser godt ud? I have no idea.