De magiske morgener

Ved I, hvad der er sindssygt skønt? Fridage. Ved I så, hvad der er endnu bedre end det? At have fri på en dag, hvor alle andre arbejder. Jeg er helt tosset med det.

Efter at jeg er startet i praktik, har jeg altid fri om torsdagen. Det er faktisk helt genialt med en fridag midt i ugen, for så virker enhver uge bare lidt mere overkommelig. Når jeg går fra arbejde onsdag, virker det også lidt som om, jeg har weekend, og selvom det umiddelbart lyder som en ærgerlig følelse, når nu jeg ved, det ikke er tilfældet, så er det stadig rigtig rart. Fredag virker som en piece of cake kind of day, når man lige har haft en fridag og ved, at fredagens arbejde er stærkt efterfulgt af endnu to fridage. Jeg synes selv, det er genialt, som I nok kan høre.

Min fridag blev endnu bedre end forventet, da jeg vågnede op til solskin. Sensommer skal man virkelig ikke kimse af. Jeg havde også lavet en morgenmadsaftale kl. 9.30 med min barndomsveninde, hvilket i går syntes som en utrolig dum og ikke særlig gennemtænkt ide, da jeg jo reelt set kunne have sovet til kl. 11 uden problemer. Heldigvis fortrød jeg ikke et øjeblik, for vi rykkede morgenmaden ud i solen og satte verden på plads, indtil hun skulle til undervisning. Samtidig betød den tidlige aftale også, at jeg kom op af sengen og fik gang i dagen. Ellers kan jeg ikke garantere for, at jeg ikke lå i sengen endnu, og klokken er altså 14:17, som jeg skriver det her.

Jeg proklamerer altid, at jeg ikke er morgenmenneske. I dag tænkte jeg lidt over, hvorfor det egentlig forholder sig sådan, og jeg tror faktisk, at svaret er meget simpelt. At jeg ganske enkelt bare er ugidelig og negativ, fordi jeg skal op til noget, som jeg ikke rigtig gider. For jeg er jo aldrig morgensur, når jeg er på ferie, eller når jeg står tidligt op, fordi jeg ved, jeg skal noget fedt. Det er unægteligt noget helt, helt andet at blivet vækket af en brutal alarm, der river en ud af drømmeland, når man ved, man skal på arbejde, eller man skal udenfor i regn og blæst, når man bare slet ikke har lyst.

Men morgener ér faktisk en lille smule magiske. Noget af det, jeg synes, er helt særligt, er at stå tidligt op i weekenden og vandre rundt i Vesterbros gader, mens byen stadig sover. Der er en helt speciel ro, fortovene er tomme, og luften er ren og lækker på en eller anden måde. Kun få mennesker er ude. Det er det bedste. I hverdagene skal man meget tidligt op for at opleve denne magi. I morges gik jeg ved 9-tiden hen for at købe brød, og der mødte jeg en horde af mennesker, der var på vej på arbejde. I sådan en situation får man også en ekstrem følelse af velbehag, når man ved, man ikke skal ræse om kap med dem på Sønder Boulevard lige præcis denne morgen.