Min kæreste og jeg adskiller os fra hinanden på flere måder. En af dem er fx, at jeg er totalt begejstret hver gang, jeg ser en kendis out and about. M er fuldstændig upåvirket, og jeg føler til tider, at vi skal bevæge os virkelig langt op på kendisskalaen, før hun kan imponeres. Vi snakker George Clooney eller Meryl Streep.
Jeg er derimod meget let at imponere. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at jeg er jyde, og jeg dermed ikke har været vant til at støde på celebrities i det virkelige liv. Kolding er jo en ganske udmærket by, men den er jo ikke kendt for at være et hot spot for de kendte. Bevares, Stig Rossen har da gået på Kolding Gymnasium, og vi har haft samme historielærer. Og Anders W. Berthelsen, der i en overgang var med i ALLE danske film samt tv-serier, er da også koldingenser. Men hvad gør det, når jeg ikke har set dem købe afløbsrens eller minimælk i Netto? Ingenting!
København derimod vælter i kendisser, og jeg har allerede min egen lille samling af celebrity spottings. Når jeg øjner en kendt, bliver jeg altid enormt selvbevidst, og samtidig med at jeg virkelig gerne vil stirre og kigge intenst og længe, så bliver jeg så fokuseret på at opføre mig helt normalt, at jeg kigger væk og lader som om, jeg ikke aner, hvem de er.
Ovenstående har resulteret i en meget stor fejltagelse fra min side. En af mine yndlingshistorier, hvad angår kendte er, at jeg engang mødte Tina Dickow og Helgi Jonsson med deres søn på Skydebanens legeplads en smuk sommerdag. Jeg var komplet starstruck, fordi Tina Dickow som bekendt er et af mine absolut største idoler. Jeg var sammen med min veninde Maria, som deler min kærlighed til Tina Dickow og som i øvrigt har ytret, at var hun til kvinder, så skulle hun giftes med Dickow. Anyway. Maria og jeg satte os på en bænk og snakkede, og få sekunder efter satte Dickow og Helgi sig simpelthen få meter væk fra os på en anden bænk. Vi prøvede så ihærdigt at snakke videre om A-L-T mulig andet, men mislykkedes fuldstændig, da vi begge var så opmærksomme på, at Tina Dickow sad der. På vores sted. Med sin kæreste. Og barn. Og var bare helt normal. Det kickstartede noget af en debat i mit hoved, fordi jeg på den ene side havde lyst til at være totalt bramfri og bare styrte hen for at bede om kram og selfies, og hvad ved jeg. På den anden side synes jeg egentlig, at de skulle have lov til at være i fred. Jeg endte med sidstnævnte, og da de efter noget tid gik hen i sandkassen med barnet, sad vi og nedstirrede dem fra pæn afstand. Og bandede over, at vi ikke tilfældigvis havde et barn med, som kunne agere legekammerat til deres lille dreng. Men sådan nogle børn er jo kendt for at være 9 måneder undervejs, og så meget tid havde vi ikke. Det virkede uoverskueligt at skulle kidnappe en. Men altså. Den dag i dag er jeg stadig i tvivl om, om jeg gjorde det rigtige.
Historien om Tina Dickow på legepladsen rangerer højt på min liste over celebrity spottings. Dernæst kommer nok, at jeg i min meget korte karriere som tjener på Letz Sushi har serveret for ingen ringere end Helena Christensen. Så stod jeg der og var helt ny i faget og var panisk angst for, at jeg ikke kunne huske hendes ordre i hovedet, fordi jeg var så betaget af hendes skønhed. Det gik heldigvis. En anden god historie er, at jeg har drukket kaffe lige ved siden af Medina på Kaffeslabberasen på Enghave Plads. Det var også lidt sejt. Og så er jeg blevet klippet sammen med Simon Kvamm. Men ham er jeg knap så tosset med, så den tager ikke kegler i min bog.
Men altså. Som før nævnt skal der ikke meget til for at imponere mig. Jeg har fx kørt i bil lige foran Christopher, set Marie Key foran Torvehallerne, spottet Clement Kjersgaard på Papirøen, gået forbi Martin Brygmann på en Vesterbrosk parkeringsplads, siddet ved bordet ved siden Kashmirs Kasper Eistrup på Vesterbro Vinstue, og jeg har blandet slik med Szhirley og hendes knægt. Listen fortsætter, og jeg lapper det bare i mig.
Hver gang jeg ser en kendt, fortæller jeg det begejstret til min kæreste, og det skuffer mig gang på gang, at hun ikke er synderligt imponeret. Til min store frustration oplever vi også ind i mellem, at jeg udbryder (hviskende, hvis muligt) "EJ, HAR DU SET, HVEM DER STÅR DER? DET ER [indsæt kendis]?!!", hvortil hun svarer "Ja, det har jeg da set" med et skævt smil. Det er faktisk uacceptabelt ikke at indberette den slags til mig. Jeg er en sucker for den slags. Om det så er tidligere håndboldmålmand Karin Mortensen. I - don't - care - I love it! Med undtagelse af politikere (ok, Johanne Schmidt Nielsen, så lad gå). Dem er jeg som udgangspunkt ligeglad med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar