26. februar 2015

I øvrigt #1


  • Er jeg ved at dø over snakken om, at kommaer er overflødige. Det er jo galskab! Intet mindre.
  • Har jeg fundet ud af, at den bedste prævention, udover afholdenhed, er at være i en lille garderobe med ti trætte børn.
  • Elsker jeg, at min alder er angivet i år og måneder i min journal hos tandlægen. "Pernille, 25 år og 10 måneder"
  • Blev jeg overhalet af Linda P på cykel i dag. Hun overhalede indenom, og det er jo altid lidt ufint, men det er hun sikkert ret ligeglad med.
  • Var det først under terrorangrebet i Paris, at jeg lærte, at det hedder et og ikke en gidsel. Puh, så meget for sproglig korrekthed. Jeg nægter dog fortsat at sige det.
  • Mødte jeg i dag en Ole og en Edgar. Og nej, det var ikke to 80-årige mænd, men drenge i børnehavealderen. Velkommen til Vesterbro.
  • Kan jeg ikke udstå, når folk kalder Melodi Grand Prix for melodunte. Jeg bliver fysisk dårlig af det.
  • Købte jeg en såkaldt "familiepose" med P-Tærter og spiste den hele selv. Det var der jo ikke meget familie over. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar