Jeg er jo egentlig ikke gammel. Jeg er få måneder fra at være 26, og nogen vil nok påstå, at de her år er mine prime years. Det kan jeg godt forstå, for det er satme fedt at være i tyverne, og de fleste dage vil jeg aller helst ikke blive meget ældre end dét.
Jeg føler mig egentlig ikke mega ung, men jeg føler mig heller ikke sådan totalt voksen. Nogle gange kan jeg også tvivle på, at jeg nogensinde får følelsen af at være voksen som, well, de fleste mennesker over 30-35 vel - i mine øjne i hvert fald. Bevares, regninger en masse føles pænt voksent på den ærgerlige måde, men overordnet set synes jeg måske ikke, jeg er helt så voksen, til trods for at min alder siger, at jeg er det. Eller bør være det om ikke andet.
Der er dog tidspunkter, hvor jeg trods ovenstående alligevel godt kan mærke, at jeg er ved at nærme mig det der seriøse voksenliv. Det sker sådan stille og roligt, har jeg lagt mærke til. Lad mig give lidt eksempler.
Jeg føler mig voksen, når..
- Mine venner er tæt på at være færdiguddannede og skal ud på arbejdsmarkedet, score en voksenløn og desuden lige pludselig kun kan ses om aftenen. Wow.
- Jeg opdager, at min gamle folkeskoleveninde, jævnfør ovenstående, åbenbart er færdiguddannet lærer og nu skal forestille at være nogens klasselærer. Sådan helt selv med ansvar for 25-30 børn. Det føles jo faktisk ikke som om, det var så længe siden, hun rendte rundt i mavebluser og smed tomme Smirnoff Ice flasker i hækkene for enden af Lyshøjbakken.
- Jeg bruger ordet jævnfør.
- Jeg får at vide, at jeg om to måneder skal holde forældresamtaler i vuggestuen. Mig. Forældresamtaler. Shit, hvordan skal jeg lige bære mig ad med det? Kan forældrene godt tage mig alvorligt? Jeg er jo nærmest lige blevet konfirmeret.
- Jeg laver risotto med svampe og spiser det alene med et glas hvidvin til. Hvornår er jeg blevet den type, der køber kantareller? Og hvornår blev alkohol en nydelse på den måde?
- Skal forholde mig til sådan noget som Skat. Det er godt, jeg har min mor til at hjælpe mig med den slags. Så kan jeg undgå det aspekt af voksenlivet lidt endnu.
- Jeg får at vide, at jeg skal have hevet mine visdomstænder ud. Det er jo kun voksne, der har visdomstænder.
- Mine jævnaldrende bliver gravide. Med fuldt overlæg. Planlagt, nøje tilrettelagt og det hele.
- Jeg overvejer, om det ikke kunne være hyggeligt at begynde at strikke.
- Jeg bliver lidt for henrykt over, at der er siddepladser til en koncert. Det er sgu hårdt at stå op i tre timer.
- Jeg må google nyere sangere, fordi jeg ikke aner, hvem de er. Det er jo sådan noget, mine forældres generation gør!
Til gengæld føler jeg mig mindre voksen, når..
- Der går flere uger mellem, at jeg tømmer min postkasse. Jeg får alligevel kun kedelig, voksen post.
- Jeg glemmer at vaske frugt, før jeg spiser det. Øh, er det ikke noget med, at lidt colibakterier er sundt?
- Jeg starter dagen med at spise resterne af det slik, jeg blandede aftenen før.
- Jeg køber Babybel, udelukkende fordi jeg blev lidt misundelig, da jeg så, at en pige i vuggestuen havde dem med i madpakken.
-----
Listerne fortsættes sandsynligvis. Stay tuned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar