"Men du er 26! Du har intet at være flov over!". Det er jo sådan noget, jeg ofte skal høre. Og nej, umiddelbart burde jeg ikke have så meget at klage over, men jeg er, som kvinder er flest: God til at fokusere på de ting på min krop, der ikke lige lever op til det, jeg anser for at være 'drømmekroppen'. Det er en kedelig tendens, det er jeg godt klar over. Og jeg er sådan set enig i det der med, at det mest charmerende er folk, der bare hviler i sig selv, og hvordan de ser ud, frem for dem der har travlt med at tale grimt om sig selv. Jeg hader, når andre siger ting som "Jeg kan ikke have bluser på uden ærmer, for jeg vil ikke vise mine store overarme", eller "Jeg er helt sikkert for fed til at have sådan en kjole på". Man bliver simpelthen så træt, og det er så negativt og ærgerligt. Men jeg dyrker det selv i stor stil. En virkelig elendig vane.
Heldigvis er det sådan med stranden, at der kommer alle typer af mennesker. Selvom jeg ikke vil sidde og være dommer for, hvad der er en flot krop eller ej, så giver en tur på stranden unægteligt lejlighed til at prise sig lykkelig for sin skikkelse trods alt. Der er virkelig lidt af hvert at komme efter på de 4,6 km, de kalder Amager Strandpark.
I dag har jeg set:
Tynde kroppe, tykke kroppe, brune kroppe, blege kroppe, røde kroppe, forbrændte kroppe, bløde kroppe, hårde kroppe, atlestiske kroppe og gravide kroppe. Kroppe med tatoveringer, kroppe med strækmærker, kroppe med masser af hår, kroppe med ar, kroppe med appelsinhud, kroppe med mange muskler, kroppe med fregner, kroppe med kurver, og lidt rektangulære kroppe.
Jeg har også set små bryster, store bryster, faste bryster, lange bryster, bare bryster, behårede bryster og bryster, der var ved at hoppe ud af badetøjet. Der var også brede numser, smalle numser, nøgne børnenumser, numser med buttcrack, numser der gyngede, slaskede numser, veltrænede numser, runde numser og tildækkede numser.
Som ovenstående indikerede havde jeg ingen bog med, og derfor havde jeg rimelig god tid til at inspicere de omkringliggende og forbipasserende strandgængere. Det er jo det fedeste at kigge på andre mennesker. Specielt når man selv ligger forholdsvis tildækket og har solbriller på. Okay, det får mig til at lyde pervers. Jeg lover, jeg ikke havde en kikkert med.
Det er jo bare vildt fascinerende, at vi alle ser så forskellige ud, og at vi alle har et forskelligt forhold til vores krop. Og på samme måde er det fantastisk, at vi ser noget forskelligt, når vi anskuer de samme mennesker. Er det ikke mega heldigt, at vi ikke alle sammen synes, at den samme person er den mest attraktive? Ellers ville vi da have et seriøst problem. Jeg synes, det er så smart indrettet.
Det er også lidt sjovt, at der er så stor forskel på, hvor meget man går op i sin krop. Nogle mennesker træner rigtig meget, mens andre højst går en tur ned til busstoppestedet. Så er der dem, der spiser rigtig sundt og går meget op i kost, og så er der dem, der overhovedet ikke gør. Og så er der alle de uretfærdige ting som arvelighed, tendens til fedme og det der. Nogen kommer jo seriøst sovende til deres smukke krop, mens andre kæmper for at være bare nogenlunde tight. Og så er der jo alt sådan noget som tøj, som jo virkelig også kan gøre underværker, uanset hvilken figur du er velsignet med.
Det her indlæg skal egentlig ikke være sådan en "Elsk din krop som den er" tale, for det er jo lettere sagt end gjort. Det er nok mere bare en skildring af folks forskelligheder, og hvor interessant det er at observere mennesker. Påklædt eller ej. Og så er det nok også meget fint at huske, at selvom man selv kan se en masse fejl i spejlet, så er der altid nogen, der synes, man er the bomb. Og charme når man jo også pænt langt med, uanset hvor store lår man så har, ikke? Udviklede det her sig alligevel til en "Elsk dig selv" prædiken? Undskyld. Men tænk da over det. Så vil jeg prøve at minde mig selv om det her blogindlæg, når jeg næste gang (i morgen evt.) har travlt med at kritisere mig selv.
Godnat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar