Egentlig havde jeg dedikeret søndag eftermiddag til at skrive. Enten på den der bog, som jeg hele tiden fabler om, og som aldrig bliver til noget. Eller den der ansøgning til universitetet, som jeg også konstant får udskudt. "Men der er jo lang tid til!", skriger det inde i mit hoved, men faktum er, at det er marts lige om lidt, og det betyder sjovt nok også, at deadline pludselig er ret meget indenfor rækkevidde. Ergo skal jeg skrive noget snart. Og det skal være klogt. Og sjovt. Og bare lige i øjet.
Faktisk burde jeg have alle forudsætninger for at skrive en god ansøgning de her dage. Jeg er inde i en periode, hvor jeg seriøst elsker det danske sprog. E-l-s-k-e-r. Ikke at jeg nogle dage ikke holder af sproget, men ind i mellem bliver jeg bare ramt af en ubeskrivelig kærlighed til mit modersmål. Så kan det godt være, at det for ikke-danskere lyder som om, man snakker med en kartoffel i munden. Det er sådan set besides the point. Jeg synes bare, man kan sige så meget fantastisk med det danske sprog. Har I nogensinde tænkt på det? Hvordan man kan skrive rigtig meget smukt? Man kan skabe de vildeste stemninger og vække følelser i folk. Med ord. Sat sammen. Det lyder jo meget simpelt. Det er ikke noget, der er unikt ved det danske sprog, for sådan er det vel med de fleste sprog, hvis bare man mestrer dem. Jeg tror mere, det handler om, at det er ens modersmål, og at ens ordforråd klart er størst på netop det sprog. Det giver nogle fantastiske muligheder.
Jeg har en plakat med Dan Turell med en masse af hans citater. Mit absolutte favoritcitat er "Alfabetet er mit bedste legetøj. Jeg vil lege med det, lige til det bliver for mørkt til, at jeg kan se det". Sådan har jeg det også. Legetøj er jo som regel en fysisk og mere håndgribelig ting, men alligevel har konceptet legetøj noget til fælles med alfabetet. Netop at man kan lege med det. Forme det. Have det sjovt med det. Kaste rundt med det og se, hvad der sker. Enten falder det ned og går i stykker eller også bliver det en del af noget større og måske noget helt genialt. Et sprogligt fyrværkeri.
Jeg tror, vi alle sammen har oplevet, at nogle citater eller passager i bøger rammer en. Det kan ramme et meget specifikt minde, en særlig følelse, en sindsstemning. Tænk at kunne sætte ord sammen på sådan en måde. Tit handler det jo også om ren og skær formidling. Samme budskab kan jo sagtens formidles på flere måder, men de vil næsten altid påvirke os forskelligt. Nogle mennesker er bare geniale formidlere. Nærmest historiefortællere. Det kan være ren magi.
Ind i mellem får jeg en periode, hvor jeg gerne vil høre dansk musik hele tiden, fordi jeg netop føler en eller anden helt særlig følelse, når noget bliver sunget på dansk. Det kan være så stærkt og inderligt, uden at det bliver kvalmende og oversødt. Det lyder jo lettere patriotisk, og det er det vel også i én eller anden grad. Jeg kan godt lide Danmark som land, men det er alligevel sproget, der er noget helt særligt.
En dansk gruppe, jeg nærer en særlig stor kærlighed for, er Ulige Numre. De synger altid på dansk, og derudover har de en lidt gammel lyd, hvilket jo også går rent ind hos mig. En af mine favoritter er sangen om København; en by som jeg også elsker som bare fanden. Men de har også en masse andre sange, der er sindssygt fine. De forstår altså virkelig at bruge sproget på en lækker måde.
Nu er det jo også sådan, at der var en gruppe i X Factor, der sang Ulige Numres sang "Frit fald" i fredags. Ja, jeg er en af dem, hvor X Factor er highlightet fredag aften. Så ved man bare, man er blevet gammel og kedelig. Ikke desto mindre var det et sindssygt fint cover af sangen, og selvom jeg synes, at Blachmann er for meget og et alt for stort ego, så var jeg faktisk fuldstændig enig, da han sagde, at det danske sprog aldrig havde lydt smukkere.
"Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn
Alt det smukkeste gør ondt,
fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind.
Frit land, frit land, mit sted"
Engang syntes folk, at det var nederen at blive kaldt en nørd. Og det er nok stadig et begreb, som ofte er med til at beskrive en bestemt type af mennesker. Med tiden føler jeg dog, der er flere, der tager nørdbegrebet til sig, fordi det jo i virkeligheden bare handler om, at man dyrker eller nørder ét eller andet tilpas meget. Når man går så meget op i én ting, bliver man ofte også rigtig god til det, og det synes jeg faktisk er temmelig sejt og beundringsværdigt. Så burde det være underordnet, om man nørder fodbold, rollespil eller japansk tegneserie. Jeg står i hvert fald gerne frem og indrømmer, at jeg er sprognørd helt ind til benet.
NÅ. Nu til den ansøgning. Der skal trylles nogle gyldne ord frem inden d. 1. april. Kryds fingre for fart og magi i tasterne - og ingen tilfælde af skriveblokering, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar