Sygdom og elendighed

Jeg har været syg siden i torsdags. Det er altså femte dag, jeg tilbringer på langs, og jeg er ved at være fucking træt af det. Heldigvis er jeg i bedring, og jeg har nu indset, at jeg rent faktisk ikke skal dø af det.

Jeg har set urimelig meget fjernsyn de sidste par dage, fordi det virkelig er begrænset, hvad jeg ellers har kunne lave. Jeg føler mig næsten helt skeløjet. Jeg har set flere afsnit af Beverly Hills end nogensinde før, og jeg kan snart citere samtlige reklamer i tv'et. Og Netflix! God bless Netflix. Hvad lavede man egentlig, når man var syg før i tiden? Lå man bare og kiggede? Læste man i bøger? Jeg ved det ikke.

Jeg ringede i øvrigt til lægen i morges ligesom resten af Vesterbro. Jeg ventede så i 35 minutter, før lægen efter max 60 sekunder havde konstateret, at jeg nok havde influenza og bare skulle slappe af. Shit, jeg kunne også være læge over telefonen. Det er jo det letteste i hele verden.

Jeg har virkelig kedet mig bravt. Specielt de sidste to dage, hvor jeg endelig er sluppet af med feberen, og lidt er på det stadie, hvor jeg føler, jeg er ved at blive rask, men stadig ikke er det, hvilket fortsat begrænser dagens aktiviteter. Så Zulu er stadig min gode ven, selvom jeg faktisk er ret irriteret på deres koncept med at sende to afsnit Beverly Hills, hvoraf det ene afsnit var det samme, som de viste dagen før. Og sådan er det HVER DAG. Tænk lige på os, der ligger syge på sofaen. Vi gider ikke se de samme afsnit igen. Keder mig sgu nok i forvejen.

Nå. Men jeg havde også startet noget mere konstruktivt, hvilket er ansøgningen til min kandidatuddannelse, men indtil videre har jeg bare kopieret kravene til ansøgningen ind i et dokument, så jeg kan ikke rigtig påstå, jeg er i gang. På et eller andet tidspunkt får jeg vel fart på. Forhåbentlig.

Det her indlæg skulle egentlig heller ikke dreje sig om sygdom, men det viser jo lidt om, hvor stor min horisont er de her dage. For et par dage siden ville jeg faktisk have skrevet om dokumentaren "Til døden os skiller". Det bliver nok en anden dag. Eller senere i dag, hvis jeg keder mig tilpas meget.