En tale til mændene

Jeg er ret fascineret af en kvinde ved navn Emma Holten. Hun er feminist, og det sidste års tid (måske mere?) har hun været rundt omkring i alle mulige medier og sagt kloge og vigtige ting, hvis du spørger mig. Mit indtryk er, at der også er mange, der ikke kan holde hende ud, men sådan er det vel at være feminist. Eller sådan er det vel bare at have stærke holdninger til bestemte emner, sådan helt generelt. You win some, you lose some.

Jeg er ikke politisk aktiv, og jeg holder mig gerne fra debatter, jeg ikke rigtig ved noget om. Og nogle gange synes jeg også bare, at andre kan sige tingene meget bedre end mig. Det kan Emma Holten fx, og til kvindernes internationale kampdag sagde hun noget meget rigtigt på P3. Det var en tale til mændene.

"Hej mænd. Siden I spurgte mig i går, har jeg tænkt på, hvad jeg ville sige til mænd, hvis man kunne tale til dem som gruppe, og jeg kan simpelthen overhovedet ikke finde ud af det, fordi jeg bliver ved med at vende tilbage til, hvor sindssygt forskellige mænd, der findes i denne her verden.

Der er..
Rige mænd
Fattige mænd
Tykke mænd
Høje mænd

Mænd der er feminister
Mænd der er sexister
Mænd der ikke tænker på kvinders rettigheder, men godt ved, de burde tænke lidt mere over det.

Der er mænd, der bor i København
Der er mænd, der bor i Udkantsdanmark

Der er mænd, der knalder med andre mænd
Der er mænd, der knalder med kvinder
Der er mænd, der overhovedet ikke gider knalde.

Og så videre
Og så videre
Og så videre

Jeg tror, at hvis man skal se på mænd som gruppe, så er det det der med, hvordan mænd behandler mænd, der er mænd på andre måder end dem selv. 

Vi plejer altid at sige "kvinde er kvinde værst", men nogen gange er mænd også bare mænd værst. Hold kæft, hvor gør mænd grin med andre mænd, som ikke lever op til deres egne maskulinitetsidealer. Som ikke lever op til at være mand på den der "rigtige måde". 

Hvis jeg skal sige noget til mændene i dag, så er det: Lad os smadre ideen om at der er noget, der hedder "en rigtig mand" og "en forkert mand". Der er kun den måde at være mand på, som man selv vil have, og det er egentlig det, feminismen altid har handlet om. Det er, at man skal have lov til at udtrykke sit køn på sin egen måde, og det gælder i aller højeste grad for mænd.

Gør jeres ting og fyr den af. Kvindernes kampdag er også for jer. Vi kæmper for jer også! Så shoutout til mænd der bryder maskulinitetsnormen. Og god kampdag!"

Nedenfor er talen, hvis I vil høre den leveret af Holten herself.

For fanden. Det er jo så rigtigt. Jeg indrømmer blankt, at kvinder er stride mod hinanden. Det er der nok ikke nogen, der er i tvivl om. Men det kommer altid til at fremstå som om, mænd altid er guttermænds-agtige, cool og gode mod hinanden. Jeg tror bare ikke altid, det passer. Det er i hvert fald min klare opfattelse, at når det kommer til fx homoseksualitet, så er mænd mere skræmte af homoseksuelle mænd, end kvinder fx er skræmte af homoseksuelle kvinder. Der tages mere afstand, gøres mere grin med og sådan, og det er helt skørt. Jeg føler heller ikke, der lige så ofte tales om, hvad en rigtig kvinde er, som hvad en rigtig mand er. På samme måde oplever jeg det i hvert fald sådan, at det opfattes mere negativt, hvis mænd har "kvindelige interesser", end hvis kvinder har "mandlige interesser". Med børn taler man også tit om, at nogen er en rigtig dreng, hvis man er meget vild fx, mens en rigtig pige er sådan en stille og rolig en. Det er sådan lidt trættende i længden.

Indlægget kunne fortsætte, men min pointe er nok sivet ind, og jeg er så træt lige nu, at jeg kan mærke, at mine ord ikke har så meget power lige nu. Men altså, Emma Holten said it. Og det var klogt.